2021

Sidste eksamen: mandag 21. – onsdag 23. juni

Alle 3.g-elever har deres sidste eksamen og får huen på enten mandag, tirsdag eller onsdag i studenterugen. Derfor vil der være mange familiemedlemmer og nære venner til at overvære denne dag. Vi vil bede jer om at følge nedenstående retningslinjer: 

-       Der må være maks. 5 personer indendørs pr. elev. Det vil altså sige, at I maks. må stå 5 ude foran det klasselokale, hvor jeres søn/datter bliver student. I skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, hvis I opholder jer indendørs på skolen. Vi foretager stikprøver rundt på gangene. 

-       Hvis der er flere som vil deltage i fejringen, må de vente udendørs, hvor der er rig mulighed for at fejring i kentauerhaven, i skolegården samt på og under balustraden.

-       Der er begrænsede muligheder for at parkere på skolens område. Parkerer I uden for skolens område, skal I være opmærksomme på de gældende parkeringsregler.

Studentermiddag: onsdag 23. juni

17.30        Studenterfoto (det er vigtigt, at I møder op til tiden i skolegården, da I ellers ikke kommer med på jeres studenterfoto)

18.15        Middag i klasselokaler

21.00        Middagen er slut

Studenterfoto bestiller man ved fotografen på dagen eller på kontoret i dagene efter.

Dimission: fredag 25. juni

Scenarie 1: Godt vejr

Hvis vejret tillader det, afholder vi dimission i skolegården klokken 10.00. Her vil der 

selvfølgelig være stole til eleverne, og derudover vil der være ca. 500 stole til familie. De

bliver fordelt efter først til mølle-princippet. Er der ikke flere ledige stole, vil man være nødsaget til at stå op.

Mødetid:     Eleverne skal møde på vestsiden af skolen klokken 9.40.

 

Scenarie 2: Dårligt vejr

Bliver det regn er vi nødt til at afholde dimission i vores hal af to omgange. Der vil på 

grund af de gældende restriktioner være en begrænsning på to forældre pr. elev.  Forældre 

skal gå ind hallen ad sidedørene og ikke gennem forhallen. 

 

Runde 1

10.00: 3a, 3f, 3i, IB 2, 3t, 3u og 3z

Mødetid for elever: 9.40 i forhallen.

 

Runde 2

13.00: 3b, 3c, 3d, 3e, 3w, 3x og 3y

Mødetid for elever: 12.40 i forhallen.

 

OBS! Torsdag d. 24. juni sender vi en Lectio-besked til 3.g’erne om dimissionen bliver i skolegården eller hallen. 

 

Praktisk omkring dimission (uanset, om det er scenarie 1 eller 2):

Coronapas: 

Vi forventer, at både elever og familie kan fremvise et gyldigt coronapas.

Billeder:

Vi vil gerne frabede, at forældre rejser sig fra sin plads og går op for at tage billeder, når vi overrækker eksamensbeviser. 

Vi har en fotograf på dagen, som sørger for at tage billeder af alle elever, når de får overrakt deres eksamensbevis. De billeder får I selvfølgelig mulighed for at få efterfølgende.

Parkering:

Det er kun muligt at parkere på vestsiden af skolen, hvor man kan benytte skolens parkeringspladser eller græsplænen. 

Generelt vil vi gerne bede elever om at holde øje med Lectio i forbindelse med information 

vedrørende studenterugen.

Til de jubilarer, som er interesserede i at deltage i dimissionen fredag d. 25. juni, så vil det være muligt at deltage i dimissionen udelukkende, hvis vi afholder dimission i skolegården. 

Hold øje her på siden i løbet af torsdag d. 24. juni.