Sociale aktiviteter

Mange af de sociale aktiviteter på kollegiet opstår spontant på gangene, men vi har også nogle faste traditioner for hele kollegiet:
I de to første uger, er der en række intro-arrangementer, som alle har det formål at sikre, at alle lærere hinanden at kende.
Kageaften: hver tirsdag aften
Mortensaften: festmiddag med nomineringer i kategorier som f.eks. Årets rod og diskotek i kælderen.
Julehygge i december: 1. søndag i advent laver vi julepynt og dekorationer og spiser æbleskiver og drikker gløgg.
Forårsfest: i marts/april måned holder vi igen en fælles fest med middag, underholdning og diskotek.
Vi vil altid gerne have forslag til fælles kollegieaktiviteter: teatret, musical, en håndboldkamp eller hvad I nu har lyst til.
Festrummet i kælderen bliver tit brugt. Her kan du se fjernsyn (kabeltv) og video på storskærm, spille pool eller holde mindre fester i weekenden. Et andet populært samlingssted er bordfodbolden i postrummet. Kollegianere kan bruge boldbanerne uden for skoletiden, ligesom de har adgang til skolens hal, gymnastiksal, motionsrum og musikrum.



























































