Bliv klogere på kollegiets kerneværdier, fællesskabet, lektiecafé, faciliteter og meget mere...

Siden åbningen i 1957 er der skabt mange traditioner på Viborg Katedralskoles kollegium, men mange nye og ofte spontane aktiviteter opstår hele tiden. 

I de første to uger af skoleåret er der en række introarrangementer, f.eks. bålaften, introfest og en traditionsbunden folkedansaften.

Af sociale aktiviteter igennem resten året kan bl.a. nævnes nedenstående, men der er også rig mulighed for at komme med forslag til andre aktiviteter:

  • Kageaften hver tirsdag.
  • 4 kollegiefester: Introfest, udklædningsfest, kollegiets fødselsdagsfest og afslutningsfest. Fest i marts/april med middag, underholdning og diskotek.
  • Mindre fester i weekender.
  • Serie-marathons
  • Ture til håndbold- og fodboldkampe.
  • Kollegiets sportsklubber: "Kolle Badminton" og "KBK - Kolle Bold Klub".
  • 1. søndag i advent laves der julepynt og der spises æbleskiver og drikkes gløgg.

 

På kollegiets gange bor man med kollegianere af begge køn og på tværs af årgangene. Dette er med til at skabe et stærkt fællesskab, hvilket bl.a. den enkelte gangs præfekt og hjælpepræfekt bidrager til at understøtte.