Viborg Katedralskole er et sted, hvor selv et ganske almindeligt mandagsfrikvarter kan byde på syns- og sanseoplevelser, som ikke mange gymnasier i Danmark kan hamle op med. Katedralskolen i Viborg taler hver dag sit eget stærke sprog i byrummet. En imponerende bygning med et majestætisk, roligt ydre, som ikke lader sig overse. I år 2011 havde bygningen stået der i 85 år.

Arkitekten Hack Kampmann (1856-1920) havde før sin død i 1920 tegningerne klar til den nye Katedralskole i Viborg. Efter Kampmanns død overtager sønnen Christian Kampmann sammen med Johannes Frederiksen tilsynet med byggeriet. Byggeriet starter i 1922, og i 1926 står skolen færdig.

Tre længer kommer til at udgøre hovedhuset i et fantastisk stramt komponeret og sluttet anlæg i nyklassicistisk stil. Huset er (næsten) aksefast og udstråler en umiddelbar harmoni med sine mange lige linjer og symmetri. Den irgrønne kuppel med observatoriet i centrum af midterfløjens tagkonstruktion fuldender i samspil med den ydre østvendte trappe den allestedsnærværende fornemmelse af afstemt balance. Helt i nyklassicismens ånd fremstår skolen udefra som en ensartet, muret, sluttet form uden karnapper og fremspring i øvrigt. En kolonnade med parvise, gulfarvede etruskiske jernbetonsøjler danner afslutning mod øst. Alléen rundt om skolen fuldender det samlede klassiske indtryk i samspil med træer og plænerne både foran og bagved skolen

Hack Kampmann vil af mange også være kendt som arkitekten bag Randers Statsskole – En del censorer herfra har gennem årene umiddelbart haft let ved at finde rundt på Viborg Katedralskole. Men hvor vi her i Viborg kan glæde os over en smuk – åben - udsigt mod øst har de i Randers en kvadratisk lukket gård uden udsigt
Arkitekten Hack Kampmann udspringer af 1890’ernes nationalromantiks storladne arkitektur med afsæt i det lille - kombineret med jugendstilens glæde ved dekoration og ornamentik. Men det bliver i højere grad det perfekte i balance, det geometrisk harmoniske, der kommer til at kendetegne hans arkitektur.

Kampmann tegner bl.a. også Teatret i Århus samt Landsarkivet i Viborg. Han er aldrig rigtig blevet anerkendt som en af de helt store arkitekter, bl.a. fordi han i samtidens øjne var lidt for morsom i sin dekoration. Danske dyr; ål, ugler o.s.v. samt dansk flora har det med at dukke op de særeste steder i Kampmanns bygninger. Ikke for dekoreret – det var normen.

Men trods disse dekorative indfald hos arkitekten fremstår Katedralskolen i dag som et fint eksempel på den enklere, rensede arkitektur, hvis bagvedliggende idé fører direkte tilbage til det klassiske.

Bygningen skal ses i sammenhæng med den store ustabilitet, som hersker i de første årtier af det 20.århundrede. Borgerskabets kostbare og ødsle livsstil begynder at få kritik. De unge arkitekter tager afstand fra historicismens stilforvirring og art noveau’ens slyngede former og dekadente, forfinede og kostbare produkter. Modpolen til dette bliver en søgen efter klassicismens kultiverede mådehold, klarhed og harmoni. Disse arkitekter[2] arbejder bevidst med symmetri, gode proportioner og enkle geometriske former. De og deres produkter bliver en forløber for den efterfølgende funktionalisme.

Klassicismen og funktionalismen har bl.a  de fællestræk, at begge anvender geometriske former og tager afstand fra pyntede genstande og former.

Kampmann føjer sig fint ind i rækken af arkitekter fra perioden, der hylder de meget enkle proportioner, de enkle talforhold, anvender det gyldne snit og kort sagt lader tegninger og byggerier gennemgå en renselsesproces. I Katedralskolens ydre kommer dette ikke kun til udtryk i bygningens storform. Brugen af de fine små, gule flensborgsten som det altdominerende ved murværket, understreger bygningens helt særegne, rene, sarte stoflighed. Fundamentets beklædning med neksøsandsten komplementerer med sin grovere og mere rustikke struktur det fine og lette murværk.[3]

  I 1926, da Katedralskolen står færdig, er adgangen til en studentereksamen stadig forbeholdt de få. Med sine klare referencer til Antikken, understreger den enorme bygning, som dengang kunne ses viden om, i mere end een forstand, at adgangen til lærdom, kultur og dannelse også i Viborg var noget, der tilhørte overklassen. I al sin klassiske og tidløse magt og vælde har Katedralskolen været et sted, man enten kun så på afstand eller nærmede sig med en vis ærefrygt.

  Efter 2.verdenskrig har det været svært at være nyklassicist i Danmark. Mange har set de nyklassicistiske bygninger som autoritære, humorforladte kolosser, karakteriseret ved en negativ form for ensrettet orden. - En arkitektur, der med sit stive tvangsprogram ikke har levnet plads til - og frihed for - den enkelte kreative arkitekt.
Albert Speer – Hitlers arkitekt – var fortaler for nyklassicismen. Nazisterne valgte simpelthen nyklassicismen som deres ideologisk betingende ideelle arkitektur. Dette historiske åg slæber mange af disse bygninger stadig rundt på.

  Men omkring 1920, hvor Hack Kampmann gør klar til at starte byggeriet i Viborg, betyder orden i arkitekturmæssig henseende en slags åndelig frigørelse fra tidligere tiders overlæssede hængedynd. Bygningen skal fremstå som åndens triumf over det tilfældige, en slags humanistisk, abstrakt afbildning af den menneskelige krop, en udsøgt balanceakt mellem det apollinske og det dionysiske.

  I Rusland fortsætter man med at bygge nyklassicistisk længe endnu. Men i Vesteuropa – og Danmark – er funktionalismen allerede brudt igennem i 1926, da skolen i Viborg står færdig.
Poul Henningsen taler i 1926 imod (ny)klassicismen i "Kritisk Revy", og introducerer i stedet modernismen for danskerne.[4] Tingene skal siges lige ud, arkitekturen skal frigøres fra tidligere tiders snærende bånd, ligesom også kroppen, dansen, seksualiteten og kvinden.

Kodeordene for arkitekturen i kulturradikalismens kølvand bliver huse, skabt direkte omkring og over en funktion. Hver funktion får sit eget bygningsudtryk. Hvor Katedralskolen er tegnet udefra og ind, er funktionalistiske huse tegnet indefra og ud. Asymmetriske, sammensatte bygninger overtager pladsen frem for nyklassicismens symmetri og balance. Bygningerne skal nu være skaller omkring funktionen.

Hack Kampmanns bygning er allerede ved den højtidelige indvielse torsdag den 18.november 1926[5] en skærende kontrast til de nye, moderne tider. Katedralskolen står som et stoisk roligt monument overfor den nye tids fascination af fart, maskiner, trafik og bevægelse, som kunstnerisk – og arkitektonisk bl.a. giver sig til kende i futurismen og kubismen.

Tilbage står vi så med en godt 85 år gammel skolebygning, som vi er stolte af og glæder os over i det daglige. Samtidig er det også en bygning, som hele tiden må holdes ved lige og forbedres for at kunne leve op til nutidens krav til en gymnasieskole. Netop i disse år foregår der en meget omfattende renovering og opdatering af skolen ydre og indre. Taget fornyes, nye såvel om gamle rum indrettes og moderniseres, der udvides med nye undervisningslokaler og studiecenter o.s.v. I samspil med de smukke gamle rammer tilpasses skolen løbende de nyeste krav til et alment gymnasium.

Skolen rummer desuden en meget fin kunstsamling, der tæller over 150 forskellige værker, placeret og ophængt overalt på skolens gange samt udenfor og i den tilknyttede nyere sportshal. Her mødes eleverne og de ansatte dagligt af maleri, grafik, keramik, gobeliner og skulpturer, som i samspil med arkitekturen tilfører skolen endnu en smuk og tankevækkende dimension.

Viborg Katedralskole taler sit eget sprog på tværs af tiden. Her er højt til loftet og plads til store armbevægelser i mere end en forstand.  Nutidens gymnasieelever nærer vel ikke den samme ærefrygt for bygningernes autoritet som tidligere generationers – heldigvis. Men glæden over at færdes til dagligt i og omkring en bygning som Viborg Katedralskole deles vist af alle med tilknytning til skolen. Her er måske af og til koldt om vinteren på gangene. Men her er ingen nålefilt, statisk elektricitet eller grå betonflader, som på mange andre – meget yngre - gymnasier. Vi ved godt, at VK er noget helt specielt. Vi passer på vores gamle skole og håber, at det også om mange år vil være en stolt skole med smukke, gamle, klassiske rødder – og samtidig en bygning i bevægelse.
 
Karen Haderup Guldberg

[1] Andre kilder: "Viborg Katedralskoles historie" af Carl. E. Jørgensen, Viborg 1960, "900 År - Viborg Katedralskoles Jubilæumsskrift" red. Af Lizzie Andersen, Bent Jørgensen m.fl. Viborg Katedralskole 2000. (Herunder primært Helge Liens artikel "Fra ingeniørgang til observatorium")

[2] Foruden Hack Kampmann eksempelvis Aage Rafn der, sammen med Hack Kampmann, tegner Københavns politigård, Carl Petersen, som tegner Kunstmuseet i Fåborg, G.B. Hagen og Edv. Thomsen, som står for Øregårdsgymnasium samt Kai Gottlob, der ligeledes sammen med Hack Kampmann tegner Frederiksberg Domhus med tilhørende "antikke" møbler. 

[3] Flere detaljer om bygningen findes i Helge Liens artikel i Viborg Katedralskoles 900 års jubilæumsskrift, 2000.

[4] Samme P.H. kritiserer direkte skolens festsal for at være alt for ødsel. Se Helge Liens artikel i jJubilæumsskriftet, side 37-38.

[5] Se f.eks. C.E. Jørgensens beskrivelse af indvielsen i dennes bog: "Viborgs Katedralskoles historie", 1960, side 151