29 elever i 2w fra Viborg Katedralskoles 3-årige FysikA-hold i fysik bevæger sig her torsdag formiddag i ført hospitalskitler stille men meget opmærksomt rundt på Klinisk Fysiologisk Afdeling på Regionshospitalet i Viborg. Afdelingen er denne torsdag mere end fordoblet hvad angår antallet af hvide kitler. FysikA-holdet fortsætter traditionen, der gennem 8 år har været på Katedralskolen, med at lave et såvel eksperimentelt som teoretisk projekt på Klinisk Fysiologisk Afdeling om emnet: ”Anvendt kernefysik på sygehuset”

Inden 2w´s besøg har 1.reservelæge og Ph.d.-studerende Helle Zacho været på Katedralskolen og holde et foredrag om den fysik, der anvendes på afdelingen. Helle Zacho, der selv er matematisk-fysisk student fra Katedralskolen i 1994, er i øjeblikket i gang med at skrive de sidste sider til sit Ph.d.-projekt. I en lille pause på afdelingen fortæller Helle Zacho, at det er dejligt at kunne fortælle de unge fysikinteresserede elever, hvor vigtigt og anvendelsesorienteret faget er. For mit forskningsprojekt om patienter med problemer med blodgennemstrømning til mave-tarm-systemet er matematisk modellering og kendskab til fysiske love helt essentielt. Det er helt fundamentalt for forståelse af de målinger, vi foretager på patienterne i forbindelse med vore undersøgelser.

På afdelingen anvendes radioaktive stoffer bl.a. i forbindelse med undersøgelser, hvor der skal laves diagnoser af lungers, nyrers og hjertets funktioner.

I dag skal 2w dog ikke lave undersøgelser på patienter. Det må vente til de er blevet læger, sygeplejersker eller bioanalytikere. Nej i dag skal de derimod arbejde med noget af det udstyr der anvendes på afdelingen. 2w´s elever er delt i projektgrupper, der er samlet i 3 hold. Et hold bliver vist rundt af afdelingens nye bioanalytikerunderviser Jens Peder Pauludan. Jens Peder Pauludan viser holdet funktionen af afdelingens mange forskellige typer udstyr. Specielt afdelingens 2 nye SPECT/CT-kameraer, der netop er blevet installeret i efteråret, og som er i stand til at foretage undersøgelser af organers funktioner, vækker interesse. Disse kameraer består både af et gamma-kamera og et CT-kamera. Ved anvendelse af gammakameraet får patienter indsprøjtet en lille mængde radioaktivt stof, der udsender såkaldt gammastråling, der er meget gennemtrængende. Det radioaktive stof bliver, inden det sprøjtes ind i patienten, koblet til et såkaldt kit. Når kittet med det radioaktive stof er sprøjtet ind i patienten, søger det hen til det organ, der skal undersøges. Her udsender det medfølgende radioaktive stof så gammastråling, der efterfølgende opfanges af gammakameraet. Der optages så stråler fra organet over tiden, og på denne måde får man en slags film over organets funktion, der viser om organet fungerer optimalt. Desuden kan SPECT/CT kameraet også lave CT-billeder ved hjælp af røntgenstråler. Dette kamera kan anvendes til at lave anatomiske billeder. Kombinationen af anatomiske gode billeder og funktionsbilleder af organer giver et optimalt grundlag for afdelingens læger til at give en korrekt diagnosticering.

Et andet hold er i gang med at blive undervist af afdelingens fysiker Lennart E. Petersen. Lennart E. Petersen gennemgår processen med, hvordan de radioaktive kilder på afdelingen håndteres. Der gives en instruktion i, hvorledes der foretages målinger på aktiviteten af de radioaktive kilder, og ikke mindst hvorledes man skal beskytte sig mod stråling. Der lyttes intenst til, hvorledes afdelingens specialindrettede laboratorium kaldet præparationen fungerer med undertryk / overtryk for at holde eventuelle radioaktive udslip inde i rummet. Midt under gennemgangen bliver der nikket mellem 2 elever. Det er Helene og Elisabeth, der stille rejser sig. De skal ud i præparationen og foretage målinger. De kommer ikke ind i det aller renligste rum, hvor der foretages blodmærkning med radioaktive stoffer. Her er kun adgang for specialuddannet personale. Helene og Elisabeth må nøjes med at komme ind i et mellemrum, hvorfra de dog kan se arbejdet, der udføres i specialrummet. Under stor forsigtighed skal de i mellemrummet til behandling af radioaktive stoffer foretage en måling på en radioaktiv mængde Tc-99m, i forbindelse med eftervisning af en fysisk lov: Henfaldsloven. En sprøjte med en mængde radioaktivt Tc-99m tages ud af et beskyttende blyhylster og sænkes ned i en dosiskalibrator, hvor mængden af det radioaktive stof bestemmes. Efter at have noteret måleresultatet sættes sprøjten tilbage i det beskyttende blyhylster. Inden de forlader mellemrummet kontrollerer de deres hænder for radioaktivitet med en dosishastighedsmonitor, som hænger på væggen. ”No contamination” står der på monitoren, efter de har haft hænderne under denne i 10 sek. Ingen forurening. De kan forlade mellemrummet. Helene og Elisabeth sørger for, at dørene er lukket bag sig. Der skal nemlig fastholdes et undertryk i det rum, de foretager måling i, således at eventuelt radioaktivt udslip ikke kommer ud på resten af sygehuset.

Tilbage til undervisningen fortæller Lennart E. Petersen om hvorledes det radioaktive stof Tc-99m, som er det mest benyttede radioaktive stof på hospitaler verden over, bliver produceret. I Viborg kommer det radioaktive stof i en såkaldt generator eller malkeko som fysikerne ynder at kalde det, fra et atomkraftværk i Petten i Holland. Hver søndag bliver det sendt til flyvestationen i Karup, hvor det bliver afhentet af sygehuset. Hele den fysiske proces bag produktionen af det radioaktive stof Tc-99m er et af de emner, 2w arbejder med.

Til spørgsmålet om hvorfor Helene har valgt fysik, og om det ikke mest er drenge, der interesserer sig for fysik, siger Helene: I min klasse 2w er ca. halvdelen drenge og halvdelen piger. Helene fortæller endvidere, at hun kommer fra Skive, og kører hver dag fra Skive til Viborg Katedralskole. Jeg ville være sikker på at kunne få fysik på højt niveau over 3 år. Katedralskolen har gennem en årrække haft tradition for en stor fysik afdeling, og modsat mange andre gymnasier, oprettes der her hvert år både 3-årige som 1-årige højniveauhold i fysik og kemi. Vi er mange elever på skolen med fysik A og B, og det giver et fagligt socialt miljø som er meget givende – også fordi vi er mange, der anvender lektieværkstedet i fysik, kemi og matematik, der er åbent 3 eftermiddage om ugen. Vi er mange der udnytter eftermiddagene på skolen til at få lavet vores hjemmearbejde i vores højniveaufag. Helene bliver rykket i af Elisabeth med ordene: Så Helene du står og snakker, vi må ikke gå glip af, hvordan vi skal behandle måledata. Så er de fysikinteresserede elever på vej væk.

Det tredje hold er et decideret eksperimentelt hold. De har indtaget personalets frokoststue. I dag må personalet undvære deres 5 min kaffepause midt på formiddagen. Til spørgsmålet om det ikke er lovlig meget med så mange elever på besøg, udtaler afdelingsbioanalytiker Nette Nielsen: ”Jo det vil da være nemmere ikke at have besøg. Men de studerende fra Katedralskolen er så søde, og de forsøger hele tiden ikke at stå i vejen. Og så er det jo interessant at få lov til at vise, hvad der også sker på sygehuset. Jeg tror eleverne er vældig imponeret over, hvor teknisk betonet arbejdet som bioanalytiker og sygeplejerske er. De er overrasket over at se, at det er os, der laver de fleste undersøgelser, og at det ofte først er ved vurdering af resultaterne, lægerne kommer på banen. Det giver forhåbentlig nogle af eleverne lyst til at tage en sundhedsuddannelse.

I øjeblikket er der diskussion mellem hold 3 og matematik/fysiklærer Lene Møller Pedersen, om hvorledes blypladerne skal placeres. Under en GM-tæller er placeret en radioaktiv kilde, der udsender gammastråler. 2w skal nu bestemme, hvilken matematisk-fysik lov der gælder om absorption af gammastråling. Foruden absorption i bly skal der også laves undersøgelser af hvorledes stråling stoppes i blyglas, blymursten og blyforklæder. Alt sammen udstyr der findes på afdelingen til beskyttelse af personalet mod uønsket stråling.

Alle disse forsøg og overvejelser skal munde ud i grupperapporter, der let løber op i 50 siders koncentreret databehandling og teoretiske overvejelser.

Ledende overlæge Jan Abrahamsen fortæller, at disse besøg startede for 8 år siden, da han og fysiklærere fra Katedralskolen fandt sammen og udarbejdede et brugbart materiale, som stadig anvendes dog med årlige justeringer.

Jan Abrahamsen udtaler, at afdelingen lægger megen vægt på disse besøg, idet vi påtager os et ansvar for til stadighed at kunne erhverve dygtige studerende til de sundhedsfaglige uddannelser. Her er det især vigtig at vise, hvorledes de fag, eleverne arbejder med til dagligt på skolerne, kan anvendes. Jeg må slå fast, at grundlæggende fag som matematik, fysik og kemi er helt afgørende inden for mit speciale: Klinisk fysiologi og nuklear medicin. Jan Abrahamsen, der også underviser på Århus Universitet i fysiologi, har derfor fingeren på pulsen, når han udtaler sig om, hvor det er, de studerende kan have problemer. Et godt udgangspunkt i fysiologi er et højt niveau i de naturvidenskabelige fag.

Efter at holdene er blevet vist rundt, lavet eksperimenter i præparationen og lavet absorptions-forsøg roterer holdene og det hele starter forfra. Når alle hold har været i gennem programmet er det slut for i dag. Klokken er ca halvtolv. 2w har en halv time til at komme tilbage til Katedralskolen. De kan lige nå at få sidste time med – og måske skal nogle af dem allerede i dag til lektieværksted for at starte med beregninger.

Lennart E. Petersen samler kitler sammen til sidst. Det summer af betragtninger over dagens besøg. Asger skal lige høre, hvornår afleveringsfristen er. ”Om 3 uger” – ” Uh ha det var godt så er der lidt tid til beregninger”, siger han med set smil. Vi ses hilses der, og væk er han. ”Vi ses” – ja Lennart E. Petersen er fysiker på afdelingen 3 dage om ugen. De resterende 2 dage er han på Viborg Katedralskole som fysik- og matematiklærer. Så mon ikke han kan hjælpe med spørgsmål, hvis eleverne får et problem J.

Nogle elever har vist også fået inspiration til en sundhedsuddannelse eller måske en studie-retningsopgave i 3.g.

I den kommende tid kommer 2 andre fysikinteresserede klasser fra Katedralskolen på besøg. Fysik og matematiklærer Lene Møller Pedersen fortæller at skolens elever er særdeles aktive fagligt set. Vi arbejder hele tiden intenst på at aktivere vore elever, så de fagligt bliver dygtige, men også for at de får de bedste betingelser for deres videre uddannelse. Skolen støtter alle skolens elever, der gerne vil deltage i faglige camps. Bare inden for det sidste år har elever deltaget i Optic Camp, Wind Camp og Talent Camp i deres sommerferie og efterårsferie på Danmarks Tekniske Universitet og Risø. Så fysik er et omdrejningspunkt for mange af Katedralskolens elever.