Viborg Katedralskole - Gl. Skivevej 2 - 8800 Viborg - Tlf: 8662 0655 - Fax: 8661 3383 - Skolens mail-adresse

Om skolen:

Praktisk information

BUSKORT:
Som elev ved Viborg Katedralskole kan du søge om transporttilskud/buskort på www.uddannelseskort.dk. Du kan tidligst søge, når du har fået meddelse fra VK om at du er optaget.
Du kan på siden Find VK indtaste din adresse og se hvordan du kommer til skolen med offentlig transport.

CVR:
29553564

EAN:
5798 000 558 410

EVALUERING
Ifølge undervisningsministeriets bestemmelser skal undervisningen løbende evalueres, så elever og lærere får information om udbyttet af undervisning og arbejde. Metoder og midler til evaluering af den enkelte elevs og elevgruppes udbytte af undervisningen må aftales mellem lærer og elever, således at man dels skaffer sig evalueringsresultater med henblik på den videre tilrettelæggelse af undervisningen, og dels giver læreren mulighed for - for eksempel ved samtale, iagttagelse og diagnostiske prøver - at skaffe sig indtryk af den enkelte elevs faglige standpunkt.

Der gives standpunktskarakterer i december og marts måned. Afsluttende årskarakterer gives i begyndelsen af maj måned. Efter sidste eksamensdag offentliggøres 1. og 2.g’ernes prøve- og eksamenskarakterer elektronisk på lectio. Efter hver karaktergivning vil forældre til elever under 18 år få skriftlig meddelelse, hvis skolen har fundet anledning til at give en bemærkning til standpunktet.

LEDELSESFORHOLD
Skolens øverste myndighed er bestyrelsen der består af 9 personer. Bestyrelsen holder møde 4 – 6 gange om året og beskæftiger sig bl. a. med at fastlægge skolens overordnede profil og skolens budget.

Skolens rektor har den formelle kompetence i alle forhold på skolen, men i praksis foretages mange beslutninger gennem et samarbejde i et eller flere skoleudvalg, når repræsentanter for skolens ledelse og udvalgsmedlemmerne er enige. Pædagogisk Råd og Elevrådet har rådgivende status og inddrages i videst muligt omfang, inden der træffes beslutning i en sag. 

ORDENSREGLER
Viborg Katedralskoles ordensregler kan sammenfattes i en sætning: Man skal opføre sig ordentligt. Denne regel udtrykker kort og selvfølgeligt, at en skoles sociale fællesskab i enhver situation kræver hensynsfuldhed, omtanke og civiliseret adfærd af alle:
  • over for kammerater og kolleger
  • over for skolen
  • i undervisningen
  • ved andre af skolens aktiviteter på eller uden for skolens område.

Civiliseret adfærd betyder naturligvis, at skolens forskellige regler skal følges. Særlig vigtigt er det, at misbrug af alkohol eller omgang med narkotiske stoffer af enhver art er uforeneligt med at være på Viborg Katedralskole. Eleverne må ikke indtage rusmidler i forbindelse med undervisning og aktiviteter, som træder i stedet for normal undervisning.

>> Se alle ordens og studieregler.

SUPPLERENDE UNDERVISNING
Elever, der har særlige vanskeligheder med læsning eller retskrivning, har - i et begrænset omfang - mulighed for at få undervisning heri. Det kan være ordblindhed eller blot problemer med læsehastigheden. I givet fald skal man henvende sig til sin dansklærer eller studievejleder, eller direkte til læsevejlederen: Birgitte Hannibal Nielsen.

UDVEKSLINGSELEVER
Der går til stadighed på skolen et antal udenlandske elever, som bor i danske hjem og følger den normale undervisning.

De organisationer, som skolen for øjeblikket har kontakt med, er følgende: American Field Service, Youth For Understanding, og Rotary International Christian Youth Exchange.
Skolens kontaktperson i udvekslingssager er elevinspektoren, som modtager henvendelser fra interesserede elever og forældre.

 

Viborg Katedralskole
er et moderne alment gymnasium med ca.
Vi stræber efter at levere undervisning af høj faglig standard, og give vores studenter det bedste fundament for deres videre uddannelse. Og det har vi gjort i ca. 900 år.
Kontakt:
Viborg Katedralskole
Gl. Skivevej 2
8800 Viborg
Tlf: 86620655
Fax: 86613383
skolens mail-adresse

Statistik:

EAN: 5798000558410
CVR: 29553564
Viborg Katedralskoles Kollegium
Gl. Aalborgvej 1 B
8800 Viborg
Tlf: 86620230
Vagt-tlf: 20400952

In English En Français Auf Deutsch In Italiano По-русски 维保高中学校
Print Udskriftsvenlig pdf

Sitemap-ikon Sitemap

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Indhold sidst redigeret: Onsdag d. 1 Sep 2010